Podere Canneta

I 1997 købte Gianelli familien Podere Canneta i Montalcino. Familien ejer i forvejen i det nordvestlige del af Chainti området ejendommen I Mori, Så da man fik muligheden i 1997 slog man til! Ejendommen har gennemgået en gennemgribende renovering, lige fra udvidelse af vinkælder til både opbevaring og fadlagring og vinsmagninger.

Det vigtigste arbejde er dog undergået i vinmarkerne, hvor der er plantet til med nye parceller. Når man planter til, går der mindst 10 år før man kan begynde at lave vin af en nogenlunde kvalitet, faktisk er vinstokke mellem 15 til 60 år, der hvor man opnår bedste kvalitet af druer, Så det er faktisk lige nu at druematerialet er optimalt. I 2004 gik Gianelli familien videre og købte vinmarker lidt syd for Montalcino, nærmere i Sant’ Antimo og  Cinigiano og laver nu både en skøn vin; Sangiovse Maremma DOC PietraSola, som vi bare også måtte have med i sortimentet og ikke mindst deres Sant’ Antimo Rosso DOC, som begge er vinområder der er på vej frem på stjernehimlen..

Vi har faktisk i mange år ledt efter producent, der laver vin med stor ydmyghed og stolte tradtioner. Canneta lagrer eksempelvis deres Brunello i hele 3 år på egefade, selvom loven i dag, faktisk tillader en fadlagring på kun 2 år, som rigtig mange producenter så gør.