Historien bag DVINO
Bag DVINO står indehaver jeg, Jørgen Enevold (f.1967).
Siden jeg var ganske lille har jeg haft en meget sensitiv lugtesans, som senere er kommet mig til gavn, da det er blevet et værktøj til min udvælgelse af vine.
Interessen for vin blev til i 1983, da jeg blot 16 år gammel smagte et glas Chateau La Croix Pomerol 1975. Smagen for italiensk vin blev for alvor vakt under et senere ferieophold i Italien i 1989.
I begyndelsen af 1990´erne, som så mange unge mennesker, fik jeg et job som tjener, og arbejdede sideløbende med et uddannelsesforløb, som Merkonom i eksport. I 1993 fik jeg tilbudt job i Italien – indenfor en helt anden branche. Under mit ophold blomstrede min passion for vin, og kærligheden til særligt italienske vine blev for alvor tændt – så meget at jeg forlod mit job i Italien og rejste tilbage til Danmark.
I sensommeren 1996 var jeg klar, og startede ud som selvstændig med at købe 2 paller vin, som blev solgt til de kontakter jeg havde indenfor restaurationsbranchen. 2 paller blev hurtigt til 4, 4 blev til 8, og sådan fortsatte det. Hurtigt stod det klart at lagret måtte udvides, og vi har i dag langt mere en 100 paller på lager.
Sidenhen er det blevet til mange rejser rundt i støvlelandet i den evige jagt på at finde spændende og specielle vine – og ikke mindst vine med personlighed. Vores primære kundegrupper er restauranter, vinbarer og specialvinhandlere.