Beskrivelse
Limoncino Speciale 32 er lavet på fuldmodne citroner fra små lokale frugtplantager. Alkoholstyrken er som navnet antyder på 32% og her er der kælet ekstra meget for kvaliteten. Limoncino speciale har da også tidligere vundet guld ved Concours du Mondial i Bruxelles. Likøren bruges i Italien, efter endt måltid da man mener det hjælper med fordøjelsen.
Bør serveres iskold fra fryseren.
Tip: Prøv evt. at lave Limoncino spritz, som består af Prosecco, Limoncino og isterninger, en super frisk aperitif.