Beskrivelse
Cantina Valle Isarco har fået første rødvin i Aristos “familien”. Serien Aristos er vinhusets serie af vine, hvor kravene til kvalitet og udvælgelse af druemateriale er meget skrappe. Lagrein Aristos kommer fra marker beliggende i ca. 400 meters højde og som gennemgår grøn høst i løbet af vækstsæsonen, hvor der løbende fjernes druer fra stokkende, så de bedste klaser for mere saft og kraft. Vinen har ca. 30% mindre høstydbytte end deres lagrein i Classico serien. Efter gæring med hyppige overpumpninger lagres vinen i store egefade, af 2 og 3 gennemgang i ca. 10 måneder. Vinen har dybde, med frugtnoter af røde bær, samt en krydret eftersmag med lidt lakrids og balsamiske noter. Vinen har en kølig aristokratisk finesse og elegance, der siger her kommer jeg attitude. Ikke mange kender druen Lagrein.. og det er synd, for det er måske den bedste rødvinsdrue i Alto Adige. Nyd den til kraftige hovedretter med gris og evt. kraftige supper.




