Cantina Santa Maria La Palma
Cantina S. M. La Palma blev grundlagt lige efter 2. verdenskrig, som et kooperativ.
Vinmarkerne blev nøje udvalgt i et område som ligger få kilometer fra havet i en lettere bakket zone. Området er på i alt 300 hektar, og bliver dyrket af ca. 65 lokale vinbønder.
I begyndelsen var det den røde Cannonau og den hvide Vermentino, der blev plantet. I dag har man også genopdaget en ældgammel lokal vinstok ved navn Cagnulari, som kun meget få andre også laver. Desuden har man også Cabernet Sauvignon, som har vist sig at harmonere fantastisk i blends med de lokale druer. Andre druer man også producerer i dag er Chardonnay, og Sauvignon Blanc.
Vinhuset er vokset sig større over de sidste 30 år og er i dag et topmoderne vineri, med nyeste teknologi, blandet andet horiziontale soft preserere, som giver de hvide vine et større udtræk af aromastoffer. Agronomer og proffesionelle vinmakers er engageret i Santa Mara La Palma og kvaliteten har specielt indenfor de sidste 15 år taget et tigerspring frem.
Vinbønderne er blevet dygtigere og fået bedre skoling i dyrkning af druer fra Santa Maria La Palma,. groft sagt bliver kvaliteten delt op i 4 kvaliteter hvor kun 1. og 2. klasses druer bruges til Cru serie vinene og de klassiske vine, kvalitet 3 og 4 bruges til mængdevin i supermarkedskæder eller videresælges til vinopkøbere.